
Oman . Muscat
Jumeirah Muscat Bay
Fredfyldt velvære ved en af Omans smukke bugter
Mellem Al Bustan Palace og Shangri-La´s Barr al Jissah, ved foden af Hajar-bjergene, hvor ørkenlandskabet møder det krystalklare vand i Den Arabiske Golf, ligger Jumeirah Muscat Bay ved en privat strand i en af de smukke bugter nær hovedstaden Muscat. Resortet kombinerer moderne arabisk elegance med en naturskøn beliggenhed – og spændende eventyr med luksuriøst velvære for både par og børnefamilier.

Velvære i solopgangen og i den smukke natur
På Jumeirah Muscat Bay har du ideelle muligheder for en afslappende ferie, krydret med eventyr. På hotellet finder du Talise Spa, en fredfyldt oase med udsigt over Omanbugten, hvor du kan nyde skræddersyede spabehandlinger. Du kan starte dagen med yoga og meditation i solopgangen – og hvis du ønsker at kombinere afslapning med eventyr, byder Hajar-bjergene på fremragende vandreruter, cykling og svømmeture i naturlige pools fyldt med naturligt kildevand, omgivet af frodig vegetation og klipper.

Oplevelser på Den Arabiske Golf
Den private strand indbyder til lange dage i fred og ro i vandkanten, og bevæger du dig ud på vandet, venter der dig endnu flere oplevelser. Her kan du dykke ned i det klare vand og snorkle med skildpadder eller du kan sejle langs kysten i båd, paddleboard eller kajak, og opleve Omans uberørte strande og skjulte bugter fra havet. Derudover byder hotellet på flere infinity-pools med udsigt over bugten, blandt andet en pool kun for voksne.Om aftenen kan du sætte dig under den imponerende stjernehimmel, mens kokkene tilbereder traditionelle retter fra Oman, som bliver serveret i magiske omgivelser på stranden eller på en af de afsidesliggende klippefremspring med udsigt over bugten.

Også for familier
Selvom Jumeirah Muscat Bay har en rolig og afslappet atmosfære, er hotellet også velegnet til familier. Her findes blandt andet familievenlige pools, børnepool og kids club med aktiviteter for børn. Samtidig gør den rolige bugt og den private strand det nemt for familier at kombinere afslapning med snorkling, paddleboarding, kajak og oplevelser på vandet. Flere af suiterne og villaerne har desuden god plads til familier.
Derfor er Jumeirah Muscat Bay noget særligt
Jumeirah Muscat Bay ligger i en fredelig bugt omgivet af bjerge og hav, langt væk fra Muscats mere travle områder. Her er stemningen rolig og afslappet med privat strand og udsigt over Omanbugten. Samtidig er det et virkelig dejligt resort, hvor man både kan slappe fuldstændig af og få masser af naturoplevelser lige udenfor døren.
Henriette Sørensen
Travel designer






Billede 1 af 6

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer





Billede 1 af 5
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
