Enquire an offer
          76 74 00 70
          Picture of the author
          Maldives . Male
          Velaa Private Island
          Ultimativ forkælelse på den mest eksklusive og luksuriøse private ø på Maldiverne
          I Noonu atollerne, midt ude i Det Indiske Ocean, ligger en lille skildpaddeformet ø. Midten af øen er dækket af palmer, blomster i alle regnbuens farver og frodige grønne buske og træer. En kridhvid krans af det fineste pudderbløde sand omgiver øen og komplimenterer det krystalklare azurblå hav. Midt i alt dette ligger noget af det ypperste maldiverne har at tilbyde: Velaa Private Island.
          Her, til nogle af de smukkeste, mest private og mest luksuriøse omgivelser, du kan finde på hele Maldiverne, rejser kræsne livsnydere ud for at opleve den ultimative forkælelse på et af de smukkeste steder på kloden – og bliver beriget med en oplevelse, der langt overgår deres største rejsedrømme.
          Picture
          Et hav af muligheder

          Her er der masser af muligheder for at få uforglemmelige oplevelser. Havet omkring Velaa er klart, roligt og fuldt af muligheder. Du kan glide hen over vandet på et elektrisk foilboard, blive løftet op i luften af et flyboard eller prøve en undervandsscooter, hvor du styrer med kroppen og dykker ned blandt fisk og koraller. Du kan også tage en tur på jetski og vandski eller more dig med børnene på oppustelige bananer, sofaer og madrasser, der spændes efter bådene.
          Du kan også tage på delfinsafari i solnedgangen eller spise frokost på en øde ø, hvor bord og stole sættes op i sandet. Der er altid mulighed for at tilpasse turene – for eksempel med snorkel, fiskestænger eller champagne.

          Picture
          Oplevelser under overfladen
          Noonu-atollen er et af Maldivernes mindst berørte områder, og derfor rigt på liv. Det er et must at besøge de fantastiske uspolerede koralrev, som omgiver øen, enten med snorkel eller med fuldt dykkerudstyr. På koralrevet kan du se tusindvis af farvestrålende fisk, svømme med skildpadder og – hvis du er heldig – med små hajer og delfiner. Dykkercentret tilbyder både begynderkurser og ture for erfarne dykkere. Flere af stederne har undersøiske vægge og gennemsvømninger, hvor store stimer kan passere, og hvor ørnerokker og revhajer ofte holder til.
          ens marinbiologiske team arbejder med Maldivernes største projekt for genopbygning af koralrev. Som gæst kan du blive en del af arbejdet og selv vælge en korallinje, som plantes og plejes videre efter dit besøg. Du modtager løbende opdateringer og får dokumentation for dit bidrag til revets udvikling.
          Picture
          Hold formen på ferien
          Velaa har Maldivernes eneste overdækkede tennisbane. Her er der skygge og ventilation, så spillet kan fortsætte, selv når temperaturen stiger. Resortet har også padelbaner, squashbane, bordtennis, beachvolley og en fodboldbane i fuld størrelse.
          Fitnesscentret ligger fredeligt mellem træerne og er udstyret med moderne maskiner fra Technogym. Her kan du lave både styrketræning, konditionstræning, HIIT og pilates. Du kan træne alene eller få en personlig træner. Er du til yoga og meditation undervises der flere gange dagligt i dette enten i pavillonen, på stranden eller i en af de grønne gårdhaver.

          Forbedr teknikken på golfakademi

          Picture
          Picture
          Midt i øens grønne hjerte ligger Velaa Golf Academy, som er udviklet med hjælp fra José María Olazábal. Her er fokus på teknik og fordybelse – med Trackman-simulator, videoanalyse og undervisning med PGA-trænere. Det er en oplevelse, hvor du mærker forbedringen fra slag til slag – uanset dit niveau.
          Picture
          Madoplevelser til bucket listen

          På Velaa er maden meget mere end bare måltider – det er en ny oplevelse hvert sted. På Aragu får du fine dining i en elegant, men afslappet atmosfære med klavermusik i baggrunden. Midt på øen rejser Tavaru sig som et tårn og her sidder du med udsigt i alle retninger, mens kokkene tilbereder japansk teppanyaki ved bordet. Under restauranten ligger øens vinkælder, som rummer en af de mest eksklusive samlinger i hele Det Indiske Ocean. I Faiy er menukortet skabt med fokus på velvære og balance og er sammensat af friske råvarer og plantebaserede ingredienser og i Athiri arbejder kokke fra 14 forskellige lande sammen i køkkenet og skaber en global menu af hjemmelavede retter – fra morgenmad til middag. Ved poolen ligger Avi, hvor du kan tage et glas, spise let om dagen og blive hængende, når aftenen falder på.

          Picture
          Personligt, privat og romantisk
          Velaa tilbyder også private dining-oplevelser, hvor alt tilpasses efter dine ønsker. Du kan få dækket op på stranden under stjernehimlen, tage ud med båd til en øde ø eller holde picnic i skyggen af palmerne.
          Picture
          Wellness i minusgrader og vægtløs tilstand
          Velaas spa kombinerer gamle behandlingsformer med moderne teknologi og tilbyder alt fra japansk lifting og ayurveda til personlig træning og meditation. Du kan køle ned i Maldivernes eneste sne-rum – et frostklart rum med minusgrader og iskrystaller på væggene – eller finde fuldstændig ro i Cloud 9-pod'en, en svævende liggestol, der vugger kroppen ind i dyb afslapning gennem lys, lyd og bevægelse. Derudover kan du få lagt en individuel kostplan og få rådgivning af øens ernæringseksperter.
          get-in-touch-card
          Derfor er Velaa Private Island noget særligt
          Velaa Private Island har et kompromisløst fokus på privatliv, luksus og kvalitet. Servicen er imponerende høj og nærværende – ikke mindst fra den personlige butler. Her er god plads, så man har følelsen af at have det hele for sig selv – og så er det fantastisk med de mange spændende og anderledes aktivitetsmuligheder og den imminente mad. Her kan selv den mest kræsne livsnyder kun læne sig tilbage og lade sig indhylle i den mest eksotiske og eksklusive forkælelse, man kan drømme om.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 11
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Beach Pool Villa - One Bedroom
          Beach Pool Villas ligger direkte ud til stranden og er omkranset af palmer og beplantning, som giver både skygge og privatliv. Inde er der en rummelig soveafdeling med havudsigt og en indendørs stue i naturlige materialer. Badeværelset har regnbruser og adgang til en åben gårdhave med udendørs bad og daybed. Udenfor er der en stor terrasse med infinity pool, spiseplads og liggestole.
          2 voksne + 1 barn
          287 m²1
          Deluxe Beach Pool Villa - One Bedroom
          Deluxe Beach Pool Villas ligger i en afskærmet have med direkte adgang til stranden. Inde er der en stor stue og et soveværelse med havudsigt, og mellem de to badeværelser ligger en åben gårdhave med udendørs bad og daybed. Terrassen har en stor infinity pool, liggestole og spiseplads i skyggen af et overdækket loungeområde.
          2 voksne + 1 barn
          313 m²1
          Sunrise Water Pool Villa - One Bedroom
          Sunrise Water Pool Villas ligger over lagunen med havudsigt fra hvert eneste rum og med direkte adgang til det krystalklare vand fra terrassen. I stuen giver et glasvindue i gulvet kig til livet under overfladen og i badeværelset er der både regnbruser og et fritstående badekar med udsigt til havet. Udenfor er der en privat infinity pool, hængekøje, spiseplads og solstole, der er afskærmet af sejl, så du får ekstra privatliv.
          2 voksne + 1 barn
          223 m²1
          Sunset Deluxe Water Pool Villa - One Bedroom
          Sunset Deluxe Water Pool Villas vender mod solnedgangen og har en stor terrasse med infinity pool, spiseplads og liggestole, afskærmet med sejl. Inde er der en stue med glasvindue i gulvet, bar og vinkøleskab. Badeværelset har både regnbruser og rundt badekar med havudsigt, og soveværelset åbner direkte ud til terrassen og det åbne hav.
          2 voksne + 1 barn
          245 m²1
          Beach Pool House - Two Bedroom
          Beach Pool House ligger direkte på stranden og har to store soveværelser med adgang til hver sit udendørs badeområde med badekar og daybed i en afskærmet gårdhave. Indenfor er der en rummelig stue og et lille køkken til let madlavning eller snacks. Udenfor er der en stor terrasse med privat pool, separat børnepool, spiseplads og en pavillon med sofaer og loungeområde.
          4 voksne + 1 barn
          581 m²2
          Ocean Pool House - Two Bedroom
          Ocean Pool House er Velaas største overwater-villaer. Her er to store soveværelser med havudsigt, walk-in-garderober og badeværelser med fritstående badekar og adgang til hver sin udendørs terrasse. Den store stue har både spiseplads, bar og vinkøleskab. Udenfor er der infinity pool, en pavillon med jacuzzi og en lounge med overdækkede daybeds, hvor du kan slappe af med udsigt til det åbne hav.
          4 voksne + 1 barn
          493 m²2
          Romantic Pool Residence - One Bedroom
          The Romantic Residence ligger helt afsides og man kan kun komme hertil med båd. Her er der ingen naboer – bare ro, privatliv og plads til tosomhed. På terrassen er der pool, jacuzzi og et nedsænket badekar med udsigt over lagunen. Villaen har også eget træningsrum og mulighed for privat kok. Hvis du vil, kan middagen serveres i en overdækket pavillon, der står på sin egen platform ude i vandet.
          2 voksne + 1 barn
          598 m²1
          Velaa Private Residence - Four Bedroom
          Velaa Private Residence ligger direkte på stranden med egen indgang, privat strand og masser af plads både inde og ude. De fire soveværelser har enten balkon eller direkte adgang til poolområdet, og hvert værelse har eget badeværelse med udendørs bad og daybed. Her er der også spa, fitnessrum og et stort opholdsområde med spiseplads, vinbar og udendørs biograf. Perfekt til familier eller venner, der rejser sammen.
          10 personer
          1.324 m²4
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt oss
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          La oss snakke sammen
          Ring eller skriv til oss — den beste reisen starter med en samtale.