
Tanzania . Serengeti South
Singita Sasakwa Lodge

Engelsk adelsliv og wellness i bushen
Singita Sasakwa Lodge ligger højt på en bakketop med panoramaudsigt over Serengetis åbne sletter. Herfra har du frit udsyn til landskabet, hvor elefanter, giraffer og gnuer bevæger sig mellem akacietræerne, og hvor morgenlyset rammer savannen som et gyldent tæppe.
Lodgens arkitektur og indretning trækker tråde til en engelsk herregård, men stemningen er afslappet og jordnær. Her bor du i villaer med privat pool og veranda – og selvom du befinder dig midt i vildmarken, er mulighederne for aktiviteter ualmindeligt mange ud over safari: yoga, spa, rideture, tennis, kroket, bueskydning, vinsmagning og besøg i lokale landsbyer – for bare at nævne nogle få.
Et privat reservat med klassisk Serengeti-stemning


Grumeti-reservatet er en del af den naturlige migrationskorridor, som gnuer, zebraer og gazeller følger hvert år. Men området er langt mere end et stop på vejen. Det varierede landskab med åbne sletter, floder, skovområder og små dalsænkninger tiltrækker mange forskellige dyrearter, så du kan opleve alt fra løver og leoparder til colobusaber og store elefantflokke.
Morgensafari, rideture og luftballon over sletten
Sasakwa Lodge ligger i den private Singita Grumeti-reservat, som grænser op til den vestlige del af Serengeti Nationalpark. Her har du adgang til et af Tanzanias mest vildtrige områder, men uden den trafik, der kan præge de offentlige dele af parken. Safariturene foregår typisk tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen.
Du kan også tage på safari til fods med erfarne guider, besøge lokale landsbyer eller møde anti-krybskytteenheden og høre mere om det bevaringsarbejde, der foregår i området. Det er også muligt at tage på ballonsafari over sletten, at ride ud i bushen eller at få en picnic serveret midt ude i naturen.
Tennis, vinsmagning, bueskydning og spaforkælelse
Mellem safarioplevelserne kan du slappe af i campens rolige omgivelser. Hver villa har egen plunge pool og veranda med udsigt over savannen, og i hovedbygningen er der både spa, bibliotek, fitnesscenter og en stor fælles pool. Lodgen tilbyder også yoga og wellnessbehandlinger – både indendørs og udendørs – og i butikken finder du et udvalg af kunsthåndværk, tekstiler og safariudstyr.For de aktive er der både tennisbane, kroket og bueskydning, og er du interesseret i vin, så kan du smage på udvalgte vine med udsigt over sletten. Du kan også bare slappe af med en bog i loungen eller se på stjerner gennem lodgens teleskop.
Derfor er Singita Sasakwa Lodge noget særligt
Singita Sasakwa er noget helt særligt. Den elegante stil, udsigten, roen, maden, de mange aktiviteter og den personlige service er alt sammen med til at gøre det til en oplevelse, man aldrig glemmer. Guiderne er utrolig dygtige og personalet får det hele til at føles ubesværet og personligt. Det føles som at bo på en privat, engelsk herregård – bare med savannen som baghaven.
Henriette Sørensen
Travel designer












Billede 1 af 12

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
Hytter med privatliv, pool og udsigt til savannen
Sasakwa Lodge består af 10 fritliggende hytter og én separat Hillside Suite. Alle hytter har egen plunge pool, veranda med udsigt over savannen, rummeligt soveværelse, opholdsstue og stort badeværelse. Indretningen kombinerer klassisk europæisk elegance med afrikanske detaljer og antikviteter – og overalt er der en stemning af ro og uforstyrret privatliv.




Billede 1 af 4
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
