
Tanzania . Lake Manyara National Park
Beyond Lake Manyara Tree Lodge

Fantastisk luksus i urskovens trætoppe
Den sydlige del af Lake Manyara Nationalpark er dækket af en tyk, smaragdgrøn mahogniskov og fornemmelsen af at bevæge sig ind imellem de høje, grønne træer der emmer af liv, fuglekvidder og nysgerrige aber, leder tankerne hen på barndommens Tarzan-noveller.
Dybt inde i skoven ligger &Beyond Lake Manyara Tree Lodge med smukke bygninger hævet på mahogni-stolper. Hovedbygningen ligger for enden af skovstien, og herfra fortsætter du ad små stier gennem skoven og op ad trapperne til din luksuriøse træhytte. Her bor du midt i en tropisk regnskov, men med komfort, lækker mad og luksus af højeste kaliber.
Lake Manyara Nationalpark
Lake Manyara Nationalpark ligger ved foden af Great Rift Valley og er kendt for sin tætte mahogniskov, den lavvandede sodasø og det rige dyreliv. Sodasøen er en alkalisk sø, der tiltrækker store mængder fugle, blandt andet flamingoer, mens grundvandsskoven holdes grøn året rundt af underjordiske kilder fra højlandet.
Parken er især berømt for sine træklatrende løver, store elefantflokke og et bemærkelsesværdigt fugleliv med mere end 400 registrerede arter.
Den kompakte størrelse og variationen i landskabet gør, at du ofte oplever mange forskellige naturtyper og dyrearter på en enkelt safaritur.

Safari i Lake Manyara Nationalpark
Fra lodgen kører du direkte ud i Lake Manyara Nationalpark, hvor tæt skov åbner sig mod den lavvandede sodasø. Her kan du opleve de berømte træklatrende løver, store elefantflokke og et rigt fugleliv. Når forholdene er rigtige, farves søbredden lyserød af flamingoer sammen med pelikaner og andet vandfugleliv.
Ud over morgen- og eftermiddagssafari kan du også tage på aftensafari og opleve bushen, når hyæner og andre nataktive dyr er på jagt. Du kan desuden tage på cykeltur i området, besøge en nærliggende landsby og få indblik i hverdagen uden for nationalparken eller gå en tur med guide omkring lodgen og få øje på de mindre detaljer i skoven, som man let overser fra bilen.
Livet i trækronerne
Mellem safariturene kan du nyde roen på din terrasse eller ved lodgens pool, der ligger omgivet af skovens grønne nuancer. Middagen serveres enten i restauranten, i den traditionelle boma under åben himmel eller privat på din terrasse.
Du kan også besøge lodgeens massage-sala og vælge en behandling med Healing Earth-produkter, der er baseret på naturlige ingredienser. Du kan gå en tur på den hævede boardwalk, der forbinder bygningerne gennem skoven og opleve trækronerne i øjenhøjde – og du kan sove ude under stjernerne på lodgens sleepout-område, hvor sengen står under åben himmel midt i skoven.
Derfor er &Beyond Lake Manyara Tree Lodge noget særligt
&Beyond Lake Manyara Tree Lodge er den eneste permanente lodge i Lake Manyara Nationalpark. Det giver en særlig ro i området og - ikke mindst - adgang til parken på tidspunkter, hvor andre køretøjer skal forlade den. Kombinationen af tæt skov og sø, og muligheden for aftensafari, giver en varieret safarioplevelse på et forholdsvis lille område, og placeringen inde i parken gør, at du bruger tiden på oplevelser frem for transport. Derudover er den personlige service, den afslappede stemning og måltiderne absolut værd at fremhæve.
Henriette Sørensen
Travel designer



Billede 1 af 3

Tailormake your stay
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer




Billede 1 af 4
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
