
Seychelles . Mahe Island
Constance Ephelia
Luksushotel for hele familien
På den nordvestlige kyst af Mahé ligger Constance Ephelia omgivet af to rolige bugter og med de grønne bakker fra Morne Seychellois National Park i ryggen. Resortet breder sig over et stort, naturskønt område med mangroveskov, frodig natur og åbne strande.
Her er god plads omkring dig, og dagene kan bruges på alt fra strandliv og snorkling til kajakture gennem mangrovens snørklede kanaler. Du kan cykle rundt i området, slappe af ved en af de mange pools eller forkæle dig selv i den store spa. Her er masser af aktiviteter for både store og små – og for både familier og par, der gerne vil have en ferie, der kombinerer natur, aktiviteter og afslapning.

Mellem to bugter, mangrove og grønne bakker
Constance Ephelia breder sig over et 120 hektar stort område med to forskellige strande og udsigt til Port Launay Marine National Park. Den ene strand ligger i den beskyttede bugt ved Port Launay, hvor vandet er roligt og klart, og hvor du kan bade og snorkle tæt på kysten. På den anden side af resortet åbner landskabet sig mere, og stranden ligger mere frit mod havet. Mellem strandene løber stier gennem mangroven og den frodige natur, hvor villaer og suiter ligger spredt i landskabet.

Aktiv i naturen – fra snorkling til zipline
Her er rigtig mange muligheder for at være aktiv. Du kan snorkle i det klare vand tæt på kysten, hvor du kan se koraller og farverige fisk. Bugterne ligger beskyttet, så vandet ofte er roligt og klart, og fra kajak eller katamaran får du en helt anden oplevelse af kysten med udsigt til de grønne bjerge, der rejser sig bag stranden. Du kan også sejle i kajak gennem mangroven. Her glider du stille gennem smalle kanaler med rødder, der vokser ned i vandet, og tæt vegetation omkring dig. Vil du have lidt mere fart på, kan du prøve ziplinen, hvor du svæver hen over trætoppene og har udsigt over både skov, bjerge og glimt af det turkisblå hav.På land kan du spille tennis og squash og tage i fitnesscenteret, og du kan cykle en tur. Derudover kan du dykke med PADI-centeret, tage på fisketure eller tage ud og opleve Mahé og de omkringliggende øer.

Spa i tropiske omgivelser
Spaen på Constance Ephelia ligger som et lille område for sig selv midt i den tropiske have og er en af de største i Det Indiske Ocean med sine 7.000 m². Her er både sauna, dampbad, jacuzzi, kold pool og en række forskellige bassiner og afslapningsområder. Der er mange behandlingsrum – både til individuelle behandlinger og til par – og du kan vælge mellem massage, ansigts- og kropsbehandlinger med produkter fra blandt andet Sisley. Derudover er der også yogaområde og fitness i tilknytning til spaen.

Mad fra hele verden – og en imponerende vinkælder
På Constance Ephelia er der flere restauranter med hver deres køkken. Du finder blandt andet en stor buffetrestaurant med retter fra hele verden, en mere uformel strandrestaurant med kreolske specialiteter og grillretter, et asiatisk køkken med åbent køkken samt restauranter med middelhavsinspirerede retter og mere klassisk fine dining.
Hotellet har desuden en vinkælder med over 26.000 flasker og mere end 1.000 forskellige vine, og der er mulighed for at få anbefalinger fra sommelieren eller smage på nye favoritter.

Et godt valg for familier
Constance Ephelia er meget børnevenligt med god plads, flere pools og to strande, hvor der er mulighed for både leg og afslapning. Hotellet har en børneklub for børn fra 4 til 11 år og tilbyder også babysitting. I restauranterne er der børnemenuer – og endda gourmet babymad til de mindste.
Derfor er Constance Ephelia noget særligt
Hotellets naturskønne beliggenhed mellem to bugter med strand, mangroveskov og grønne bakker giver en masse dejlige muligheder for naturoplevelser. Samtidig er her rigtig meget at fylde dagene med – fra snorkling og kajak til zipline og spa – og flere gode restauranter at vælge imellem. Det giver en ferie med masser af muligheder for både oplevelser og afslapning.
Henriette Sørensen
Travel designer















Billede 1 af 15

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer










Billede 1 af 10
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
