Enquire an offer
          76 74 00 70
          Picture of the author
          Maldives . Male
          Joali Being
          Maldivernes eneste wellbeing resort – dedikeret til wellness
          På en lille ø i Raa Atoll finder du JOALI BEING – Maldivernes eneste resort, der er helt dedikeret til wellness. Her begynder opholdet med, at du sammen med stedets eksperter finder ud af, hvad du har brug for – om det er ro og restitution, eller ny energi og bevægelse. Det kan være morgenyoga med udsigt over havet, lydterapi, et dyp i den iskolde cryoboks eller behandlinger i en spa, der er så smuk, at man slapper af bare ved at træde ind.
          Maden er sund, smagfuld og smukt anrettet – og du kan lære mere om både te, madlavning og ernæring, hvis du har lyst. Villaerne er lyse og rolige i udtrykket, og nogle har eget behandlingsrum, sauna og fitness, så du kan fortsætte velværen helt privat. Og selvom wellness er omdrejningspunktet, er der også mulighed for eventyr – snorkling, dykning og masser af vandsport venter lige uden for døren.

          Et sandt mekka af velvære

          Picture
          Picture
          Dette er intet mindre end et sandt mekka af velvære. En lang række specialister indenfor alle aspekter af wellness er blevet hentet ind fra hele verden og står klar til at give dig en totaloplevelse, som du helt sikkert aldrig vil glemme.
          Hele velværekonceptet hos JOALI BEING er en del af et større sammenhængende koncept, hvor alt hvad du spiser og drikker, de behandlinger du modtager, yogaen og træningen, alt sammen kan tilpasses den plan, som du lægger sammen med helsespecialisterne ved din ankomst.
          Spaen er JOALI BEINGs bankende hjerte

          JOALI BEINGs spa er et kapitel for sig. Ikke alene bliver behandlingerne udført af nogle virkelig dygtige behandlere, men omgivelserne i spaen er samtidigt så utroligt smukke, gennemtænkte og sanselige, at man straks føler sig omfavnet og rolig, allerede inden behandlingerne er begyndt.
          Med flere forskellige saunaer kommer du en tur rundt om jorden med besøg i de forskellige saunatraditioner. Der er desuden et smukt oplyst saltrum, hvor store udskårne sten af himalayasalt dækker væggene og sender et smukt orange lys ud i rummet samtidig med, at lungerne og huden nyder godt af de særlige salte.

          Aktiviteter der understøtter velvære
          JOALI BEING har et veludstyret state of the art træningscenter, som også har en D-Wall, hvor du kan få fintunet og justeret din træning, så du udfører alle bevægelser til perfektion. Vil du starte dagen med morgenyoga, så besøg den ene af hotellets to yogasale, der ligger med åbne sider ud til havet. Taget af palmeblade går højt op, som i en pyramide, hvilket skaber en rolig stemning, der fremmer den centrerede fornemmelse af indre ro.
          Du kan også prøve kuldeterapi i deres Cryoboks, hvor du kan opleve temperaturer ned til minus 85° C. Denne særlige behandlingsform bruges f.eks. af elitesportsfolk til restitution. Der er også baner til tennis, padel og meget andet.
          Picture
          Lyde der helbreder
          JOALI BEING har også fokus på heling igennem lydterapi, og deres helt særlige lydterapirum Seda er en ekstraordinær oplevelse. Her ligger du på en behandlingsbriks – der i sig selv er et strengeinstrument – med forskellige instrumenter omkring briksen, der sender vibrationer og lyde igennem kroppen. Vil du selv lege med lydterapi, kan du gå en tur i deres lydterapihave, hvor forskellige og helt særlige instrumenter står klar langs ruten, så du selv kan lege med at skabe dine egne helende lyde.

          Dykkereventyr og vandsport

          Picture
          Picture
          Selvom wellness er omdrejningspunktet, er der også rig mulighed for oplevelser i havet omkring JOALI BEING. Øens dykkercenter arrangerer ture til nogle af Raa Atollens smukkeste rev, og der er både snorkelundervisning og guidede ture for begyndere og øvede. Du kan også prøve windsurfing, kitesurfing eller tage en stille tur i kajak eller på paddleboard. Vil du skrue op for tempoet, er der jetski, wakeboarding, elektriske surfboards og parasailing – og for de yngste er der også masser af sjov med bananbåd og oppustelige legetøjsringe
          Restauranter der forkæler både krop og sjæl
          Måltiderne gør sig bemærket ved både at være sunde og have helende holistiske egenskaber – udover at være smukt anrettet og meget smagfulde. Kigger du nærmere på menukortet, vil du opdage at alle retterne har tilhørende markeringer, alt efter hvilke særligt gavnlige egenskaber, de har for kroppen.
          Restaurantkoncept FLOW er spændende og nytænkende og indeholder tre forskellige køkkener med hver deres fokuspunkt: Mad fra havet, vegetarisk og et, som er mere ”klassisk”. MOJO er en strand-/poolbar, hvor du kan få lette anretninger og gode drinks. Du kan også deltage i en teceremoni i SAI, hvor deres te-sommelier står klar til at indvie dig i en utrolig verden af te. Besøg også hotellets kulinariske læringscenter, hvor der instrueres og undervises i ernæring og gastronomi på et sjovt og praktisk plan.
          get-in-touch-card
          Derfor er vi vilde med JOALI BEING
          JOALI BEING er Maldivernes flagskib inden for wellness. Standarden er virkelig høj og det er det perfekte sted, hvis du trænger til at trække stikket helt. Her kommer du helt ned i gear, får fornyet energi, ren selvforkælelse og motion. Alt sammen indpakket i luksuriøse omgivelser og førsteklasses service.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 11
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Ocean Pool Villa
          Ocean Pool Villa ligger på pæle over vandet og har en 33 m² privat infinitypool og en solterrasse med åben udsigt over Det Indiske Ocean. Indendørs finder du et soveværelse med kingsize-seng, et stilrent opholdsområde og badeværelse med både badekar og separat bruser.
          3 voksne / 2 voksne + 1 barn
          260 m²1
          Sunset Ocean Pool Villa
          Denne villa ligger på pæle over lagunen og har en 33 m² privat infinitypool og en solterrasse med direkte adgang til vandet. Fra gulv-til-loft vinduerne og den åbne terrasse kan du nyde udsigten til solnedgangen over Det Indiske Ocean. Indendørs er der kingsize-seng, opholdsområde og badeværelse med både badekar og separat bruser.
          3 voksne / 2 voksne + 1 barn
          260 m²1
          Grand Ocean Pool Villa
          Grand Ocean Pool Villa ligger på pæle over lagunen og er velegnet til både par og små familier. Villaen har en 33 m² privat infinitypool, stor solterrasse og direkte adgang til havet. Indendørs er der en separat opholdsstue, et soveværelse med kingsize-seng og et rummeligt badeværelse med badekar og separat bruser. Der er mulighed for ekstra opredninger.
          3 voksne / 2 voksne + 2 børn
          230 m²1
          Sunset Grand Ocean Pool Villa
          Disse vandvillaer har en vestvendt beliggenhed med fri udsigt til solnedgangen over Det Indiske Ocean. Villaen har en 33 m² privat infinitypool, stor solterrasse og direkte adgang til lagunen. Indendørs er der separat opholdsstue, soveværelse med kingsize-seng og badeværelse med badekar og separat bruser. Der er mulighed for ekstra opredninger.
          3 voksne / 2 voksne + 2 børn
          230 m²1
          Beach Pool Villa
          Disse strandvillaer har en 25 m² privat infinitypool og direkte adgang til stranden. Fra verandaen er der udsigt til en tropisk have, hvidt sand og Det Indiske Ocean. Udendørs finder du et nedsænket badekar og en regnbruser under åben himmel. Indendørs er der kingsize-seng og et lyst opholdsrum med plads til afslapning.
          3 voksne / 2 voksne + 1 barn
          503 m²1
          Grand Beach Pool Villa
          Grand Beach Pool Villa ligger direkte ved stranden og har en 35 m² privat infinitypool, udendørs regnbruser og et nedsænket badekar under åben himmel. Indendørs er der separat opholdsstue og soveværelse med kingsize-seng. Villaen har god plads og er velegnet til både par og små familier.
          3 voksne / 2 voksne + 2 børn
          646 m²1
          Two-Bedroom Ocean Pool Villa
          Disse villaer ligger over lagunen og har to separate soveværelser – ét med kingsize-seng og ét med to enkeltsenge. Her er plads til både familier og venner, der rejser sammen. Villaen har en 33 m² privat infinitypool, stor terrasse og direkte adgang til vandet. Indendørs er der opholdsområde og to badeværelser med både badekar og separat bruser.
          5 voksne / 4 voksne + 2 børn
          344 m²2
          Two-Bedroom Beach Pool Villa
          Denne strandvilla har to separate soveværelser – ét med kingsize-seng og ét med to enkeltsenge – og er ideel til større familier eller venner, der rejser sammen. Villaen har en 33 m² privat infinitypool omgivet af tropisk have, direkte adgang til stranden og god plads både inde og ude. Indretningen er moderne og lys, og der er to badeværelser med badekar og separat bruser.
          5 voksne / 4 voksne + 2 børn
          630 m²2
          Grand Two-Bedroom Ocean Pool Villa
          Denne rummelige villa ligger på pæle over lagunen og har to soveværelser – ét med kingsize-seng og ét med to enkeltsenge – og en separat opholdsstue. Udenfor finder du en 33 m² privat infinitypool, en stor terrasse og direkte adgang til vandet. Villaen er ideel til familier eller venner, der ønsker god plads og en rolig base midt i lagunen.
          5 voksne / 4 voksne + 2 børn
          430 m²2
          Two-Bedroom Wellbeing Beach Pool Villa
          Denne strandvilla ligger få skridt fra vandet og har to soveværelser – ét med kingsize-seng og ét med to enkeltsenge – plus separat opholdsstue og spisestue. Udendørs finder du en privat infinitypool, åbne terrasser og nedsænkede badekar under åben himmel. Villaen egner sig særligt godt til familier eller venner, der ønsker både fællesskab og privatliv.
          5 voksne / 4 voksne + 2 børn
          1.180 m²2
          Two-Bedroom Wellbeing Beach Residence
          Denne er blandt resortets største og mest eksklusive villaer. Med hele 1.260 m² byder den på masser af plads og privatliv og er ideel til familier, der ønsker både fælles tid og mulighed for at trække sig tilbage. De to soveværelser suppleres af en opholdsstue, spisestue og et generøst udendørsområde med infinitypool, nedsænket badekar, terrasse, lounge og spiseplads. Her bor du direkte ved stranden med udsigt til havet.
          5 voksne / 4 voksne + 2 børn
          1.260 m²2
          Three-Bedroom Wellbeing Beach Residence
          Dette er den største strandresidens på JOALI BEING – et privat strandhjem med tre soveværelser og hele 1.700 m² til rådighed. Residensen ligger direkte ved stranden og har en 105 m² infinitypool med panoramaudsigt over Det Indiske Ocean. Her er plads til både samvær og privatliv med separat opholdsstue, spiseområde, fitness- og wellbeing-cabana, indendørs lounge og udendørs terrasse.
          7 voksne / 6 voksne + 2 børn
          1.700 m²3
          Four-Bedroom Private Wellbeing Ocean Residence
          Four Bedroom Private Wellbeing Ocean Pool Residence er den mest eksklusive villa på JOALI BEING – et privat wellbeing-retreat over vandet med 1.150 m² og plads til op til ti gæster. Villaen har fire soveværelser, opholds- og spisestue, et behandlingsrum, sauna og bevægelseszone. Den 118 m² store infinitypool strækker sig ud mod horisonten og fuldender følelsen af ro og privatliv.
          10 voksne / 8 voksne + 2 børn
          1.150 m²4
          Four Bedroom Beach Residence with Two Pools
          Four Bedroom Beach Residence with Two Pools ligger blandt palmerne direkte ved stranden og byder på 1.260 m² med god plads til både privatliv og fælles tid. Residensen har fire soveværelser, to infinitypools og store terrasser med områder til afslapning og måltider under åben himmel. Indretningen er moderne og lys med gennemtænkte opholdsrum både inde og ude.
          10 voksne / 8 voksne + 4 børn
          1.260 m²4
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt oss
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          La oss snakke sammen
          Ring eller skriv til oss — den beste reisen starter med en samtale.