
Kenya . Masai Mara
Roca River Camp

Stemningsfyldt bushluksus i smørhullet af Masai Mara
Roca River Camp ligger centralt i Masai Mara Nationalpark, i et eksklusivt område ved Mara-floden, som kun få finder vej til. Her venter store safarioplevelser, som Masai Mara er berømt for, og selv når du befinder dig i campen, kan du opleve dyrelivet på tæt hold. På den ene side af campen breder savannen sig ud, hvor antiloper, giraffer og zebraer ofte ses græsse i horisonten. På den anden side løber Mara-floden, hvor flodheste og krokodiller holder til.

Som at træde ind i et lille stykke paradis
Ved ankomst til Roca River Camp er følelsen nærmest som at træde ind i et lille stykke paradis. Ved ankomsten bliver du mødt med varme smil fra campens imødekommende personale. Rundt omkring står de høje, slanke træer med frodige trækroner, der giver svalende skygge og tiltrækker et væld af interessante fugle, mens det grønne, kortklippede græs nænsomt holdes nede af vortesvin og flodheste. I en åbning blandt træerne, med en imponerende udsigt over Masai Maras endeløse sletter, finder du campens tre fællestelte med spisestue, bar, lounge og bibliotek.

Safari og picnic på savannen
Masai Mara er en af Afrikas mest berømte nationalparker, kendt for sit utrolige dyreliv, de imponerende landskaber og den store migration, hvor millioner af dyr vandrer mod nye græsgange. Safariturene foregår i åbne firehjulstrækkere, både tidligt om morgenen og igen om eftermiddagen, for at maksimere chancerne for at opleve Masai Maras vilde dyreliv.På turen kan der arrangeres en uforglemmelig picnicfrokost eller morgenmad midt på savannen, hvor du kan nyde maden omgivet af naturens lyde og udsigt over det storslåede landskab. Når solen går ned, kan du nyde en drink og den betagende solnedgang, som den perfekte afslutning på en dag fyldt med eventyr.
Luftballon og kulturelle oplevelser
Du kan også opleve savannen fra oven i en luftballon, med udsigt til de vilde dyr under dig, for så at lande midt i landskabet til et dækket bord hvor morgenmaden serveres.
Ud over safarien kan du opleve den lokale kultur, med et besøg i en Masai Manyatta og på et Masai marked, hvor du kan shoppe håndlavede souvenirs. Der kan også arrangeres et besøg i campen, af dygtige Masai kvinder, der laver smukt perlearbejde, som smykker, bælter m.m.
Hvis du trænger til at være aktiv, kan du komme med på en guidet vandretur udenfor selve Masai Mara, og i campen er der forskellige spil til rådighed, som boccia, badminton, og bueskydning.
Derfor er Roca River Camp noget særligt
Campen er en lille oase midt i Masai Mara med en fantastisk beliggenhed og stemning. En ægte bushcamp, hvor du samtidig har den luksus, du har brug for. Teltene og sengene er komfortable, maden er fremragende og personalet gør oplevelsen til noget helt specielt. Det er blandet andet derfor, Roca River Camp er blandt vores favoritter i Kenya.
Henriette Sørensen
Travel designer












Billede 1 af 12

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer






Billede 1 af 6
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
